Ansøg om delvis betaling til soloundervisning (tidligere fripladsansøgning)

Du kan søge om delvis betaling til solofag i Musikskolen, hvis husstandens samlede skattepligtige indkomst ikke overstiger 350.000 kr. sidste år. Søg digitalt senest 15. maj 2022 for sæsonen 22/23.

Du kan søge om delvis betaling (tidligere friplads) til ny sæson 2022/23 fra mandag d. 2. maj, frist søndag d. 15. maj

Om ansøgning vedr. delvis betaling på musikskolen

  • Hvem kan søge?

    Både nuværende og nye elever i musikskolen kan søge om delvis betaling i forbindelse med tilmelding til solofag. Dog kun, hvis den samlede skattepligtige indkomst i husstanden ikke overstiger 350.000 kr. sidste år.
    Det vil sige, at er du samboende eller har en ægtefælle skal dennes indkomst også oplyses.

  • Hvordan søger jeg?

    • Søg senest d. 15. maj for sæson 22/23
    • Indsend en ansøgning for hvert barn, du søger om delvis betaling for
    • Søg digitalt via linket på denne side (kræver NemID)
    • Indtast barnets og egene oplysninger
    • Har du en sambo/ægtefælle skal du oplyse dette. Herefter modtager han eller hun en besked i sin digitale postkasse med link til at udfylde sine egne oplysninger og egen skattepligtige indkomst.
    • Når ansøgningen er gået igennem, modtager du en bekræftelsesmail fra systemet 

    Er du fritaget for digital post?

    Hvis du er fritaget for Digital Post kan du sende en mail, så sender vi en blanket, du kan udskrive, udfylde og aflevere på vores kontor eller i vores postkasse.

    Du skal her anføre husstandens samlede skattepligtige indkomst for sidste år (se din/jeres årsopgørelse på skat.dk, ikke lønseddel
    Husk at indsende et skema for hvert barn, du søger om delvis betaling for.

  • Hvornår får jeg svar?

    Du kan forvente svar på ansøgningen i slutningen af juni måned.

    Musikskolen har fået tildelt en beløbspulje til finansiering af delvis betaling.
    Hvis antallet af berettigede ansøgere overstiger denne puljes størrelse, vil tildelingen af pladser blive afgjort af ledelsen på skolen.