Ind- og ud­meld­el­se

Her kan du læse mere om vores betingelser, venteliste og mulighed for at leje instrument

  • Hvad koster det?

    Du kan finde priserne på de forskellige hold og fag på siden "Hvad kan jeg gå til?".

    Priserne står under de enkelte fag/instrumenter.

    Har hustanden en samlet indkomst under 350.000,- kan I ansøge om friplads.

  • Betingelser for tilmelding og betaling

    Tilmeld dig på fanen øverst på siden.

    Musikskolen tilbyder ikke gratis prøvetimer med mindre der er tale om kampagnetilbud

    Hvis du ved tilmelding får denne fejlmelding: "Dette CPRnr. er allerede oprettet i musikskolen", skal du i stedet vælge "Nuværende eller tidligere elev- tilmeld dig"

    Betaling sker altid bagud.

    • Fag med 10 rater opkræves hver den 1. i månederne oktober til juli
    • Fag med 2 rater opkræves 1. november og 1. marts (børnehold 0-9 år, kor og sammenspil)
    • Børnerytmik med 3 rater
      opkræves 1. november, 1. marts og 1. maj

     

    T I L M E L D I N G S B E T I N G E L S E R

    godkendt af Vejle Kommunes Kulturudvalg

     

    UNDERVISNING

    1. Musikskolens tilbud gælder børn og unge fra 0 til 25 år.

    2. I tilfælde af elevens sygdom eller anden fravær bedes forældrene sende afbud til musiklæreren i god tid.
      Eleven har intet krav på at få den forsømte lektion erstattet. Dette gælder også, hvis forsømmelsen skyldes lejrskole eller lignende.

    3. I tilfælde af musiklærerens længerevarende sygdom søges undervisningen overtaget af en vikar eller timen bortfalder – se dog pkt. 4.
      I tilfælde af musiklærerens anden fravær søges undervisningen overtaget af en vikar eller den erstattes om muligt på et andet tidspunkt.

    4. Musikskolen tilbyder ikke gratis prøvetimer, medmindre der er tale om kampagnetilbud.

      Betalingen reguleres for aflysninger ud over 3 gange i samme fag over et helt skoleår, hvor det ikke har været muligt at tilbyde erstatningsundervisning.

      Betalingen reguleres for aflysninger ud over 2 gange i samme fag på efterårs- og forårshold, hvor det ikke har været muligt at tilbyde erstatningsundervisning.

      Betalingen reguleres for aflysninger ud over 1 gang på babyrytmik, hvor det ikke har været muligt at tilbyde erstatningsundervisning.

      Man får ikke erstattet aflysninger, der er en direkte følge af skolevæsenets ferieplan, eller aflysning af undervisning i forbindelse med gennemførelse og afvikling af pædagogisk dag, eller større fællesarrangementer i musikskolen eller folkeskolen.
      tilbagebetalinger opgøres senest efter sæsonslut i juni og vil ske til betalers NEM-konto snarest herefter.

    5. Musikskolen kan omlægge den skemalagte undervisning til anden aktivitet, f.eks. kursus, workshops, koncerter m.m.
      Der gives besked til eleverne om evt. omlægninger.

    6. Aflysning til elever foregår pr. mail og hvis det er på dagen også sms. Der gives tillige besked til SFO’en det pågældende sted vedr. de yngste klasser.

    7. Forskellige informationer og tilbud om koncerter/ arrangementer sendes ud primært via mail og/eller sms.

    8. Musikskolen benytter foto’s og video taget af undervisnings- og koncertsituationer af større grupper i sine publikationer.



    BETALING

    1. Alle aktuelle betalingstakster kan findes under beskrivelsen af fagene på musikskolen.vejle.dk.

    2. Musikskolebetaling opkræves normalt således:
      Fag med 10 rater Oktober-juli
      Andre fag                 November og/eller marts
      Babyrytmik               november, marts og maj

      Årligt administrationsgebyr på 120 kr. opkræves pr. elev  sammen med 1. rate pr 1.10. eller ved hold: 1.11./1.3.

    3. I løbet af et skoleår kan betalt undervisning opsiges med varsel: indeværende måned + 1 måned.
      Udmeldelse fra gratis undervisning sker altid med øjeblikkelig virkning.

      For både betalt og gratis undervisning gælder, at udmeldelse kun kan ske skriftligt via UDMELD-fanen i Speedadmin efter login.
      Man kan ikke udmelde sig hos læreren.

    4. Der er mulighed for at søge delvis friplads efter økonomiske kriterier.

    5. Er betaling ikke tilmeldt BS, sendes indbetalingskort til din e-boks. Indbetalingskort sendes omkring den 20. i måneden før forfald.

      Betalingsdatoen er den 5. i måneden eller førstkommende hverdag.
      Ved for sen betaling beregnes renter med 1% pr. påbegyndt måned fra forfaldsdatoen.

      Rykkerskrivelse koster 250 kr.
      Spørgsmål vedrørende betaling kan rettes til Opkrævning på telefon 7681 1740.
      Øvrige spørgsmål vedrørende priser og undervisning rettes til Musikskolens kontor på telefon 7681 5700 kl. 10.30-12.30.

    ----------------------------------------------

    INSTRUMENTLEJE

     

    1. Musikskolen fører tilsyn med instrumenter før og efter udlejning.

    2. Instrumentet SKAL AF LEJER være forsikret mod brand-, vand-, tyveri- og hærværksskader og udlejes på lejers ansvar og risiko. Lejer er ansvarlig for skader, der påføres   instrumentet i lejeperioden og udbedring vil blive foretaget for lejers regning.

    3. I tilfælde af at undervisningsforholdet mellem Musikskolen Vejle Kommune og lejeren ophører, skal instrumentet straks afleveres til Musikskolen.

    4. Instrumentleje betales pr. påbegyndt måned.

     

  • Udmeldelse

    Jf. "Betingelser for tilmelding" ovenfor, kan udmeldelse ske med varsel indeværende måned + 1 måned. Det betyder, at man opkræves for den måned man opsiger samt næste måned. Opkrævning sker månedsvis bagud.

    Udmeldelse sker ved at logge på Speedadmin, som alle forældre og elever har adgang til. Benyt funktionen "udmeld" øverst.

  • Orlov

    Elever, der skal på efterskole, et helt års udlandsophold eller lignende, kan søge orlov i 1-2 hele skoleår. Man søger for 1 skoleår ad gangen.
    Man bevarer derved sin indmeldelsesdato på orlovs-ventelisten.
    Søg via mail: musik@vejle.dk eller brev til musikskolen:

    Musikskolen, Vejle kommune
    Ved Sønderåen 1, 2
    7100 Vejle

  • Ventelister

    Musikskolen har desværre venteliste på en del fag.

    Hvis elever udmelder sig i løbet af sæsonen vil ventelisteeleverne få tilbudt den ledige tid i den rækkefølge, vi har modtaget tilmeldingerne.
    Når der opstår ledige pladser tilbydes de første elever på listen en plads via den e-mailadresse I har oplyst. Hvis ikke den tilbudte plads er accepteret indenfor fristen, går vi videre på listen.
    Vi modtager også meget gerne besked, hvis I ikke ønsker at gøre brug af pladsen.
    Af de elever, der ønsker pladsen, vil den gå til eleven med den ældste ventelistedato indenfor den fastsatte svarfrist.

  • Lej et instrument

    Musikskolen har et antal instrumenter - primært stryge- og blæserinstrumenter, som kan lejes af især 1. års elever, indtil du er helt sikker på at du har fundet netop DIT instrument og selv køber et.

    Musikskolen udlejer ikke følgende instrumenter: blokfløjte, klaver, trommesæt, slagtøj, el-guitar og el-bas.
    Blokfløjter: kan købes i musikskolen til favorabel pris.
    Klaver: Når du er optaget i musikskolen på klaverfag, forventes det at du anskaffer/lejer et brugbart klaver. Det kan evt. i begyndelsen være et el-klaver.
    Hvis du lejer et instrument på musikskolen, vil du kunne finde lejekontrakt på dit elev-login.