Musik­under­visning fra 5 - 25 år

Læs her om undervisning i de enkelte instrumenter og sang.

  • Takster og vilkår for undervisning

    Solofag: instrumenter og sang

    Du kan få instrument undervisning i 20, 25, 40 eller 50 min: 

    • 20 min. soloundervisning
      Tilbydes elever til og med 5. klassetrin
      Pris: Lysegrøn takst
      Taksten gælder også fagene: Guitar safari og Tværfløjte Suzuki.
       
    • 25 min. soloundervisning
      Fra 6. klassetrin er mindste lektionsenhed 25 min. soloundervisning 
      Pris: Grøn takst
       
    • 40 min. soloundervisning
      Hvis man ønsker at modtage undervisning i 40 eller 50 minutter skal dette aftales i samarbejde med din lærer.
      Pris: Lys lilla takst

    • 50 min. soloundervisning
      Hvis man ønsker at modtage undervisning i 40 eller 50 minutter skal dette aftales i samarbejde med din lærer.
      Pris: Lilla takst

     Fagene udbydes i alle afdelinger medmindre andet er anført.

    For alle begynderhold gælder:

    • Hvis du optages på et begynderfag, er du musikskoleelev på faget, og risikerer ikke at komme på venteliste, når du senere vil gå til soloundervisning i samme fag.
    • Pris: Blå takst 
    • Du skal være indstillet på at øve dig hjemme
    • I visse tilfælde kan vi lave mindre hold på kortere lektionslængde (uændret pris)
    • Der vil blive oprettet hold hvor det er muligt.
  • Baryton horn

    Barytonhornet eller tenorhornet er en basun i tubafacon og spiller i et halvdybt leje. Barytonhornet har en vigtig melodistemme i alle typer blæserorkestre.

    Undervisningen udbydes i følgende afdelinger: Børkop, Give, Jelling og Vejle

    Du skal være indstillet på at øve dig derhjemme.
    Du kan spille Barytonhorn fra 3. klasse.

    Tilmeld

  • Basun

    BASUN, eller trombone som den også kaldes, er et messingblæserinstrument. Tonerne ændres ved træk, hvilket er meget karakteristisk. Basunen fungerer godt i både symfoni- og harmoniorkestre, brass– og big bands samt i blæsergruppen i rytmiske orkestre.

    Undervisningen udbydes i følgende afdelinger: Børkop og Vejle.

    Du skal være indstillet på at øve dig derhjemme.
    Du kan spille basun fra ca. 3. klasse

    Hør basunspil her: https://youtu.be/S2Ws07YrhY4  

    Tilmeld

     

  • Blokfløjte - solo og begynderhold

    Solo

    Blokfløjten er let at komme i gang med. Uanset hvilket instrument du måske senere får lyst til at spille på, er det en fordel at være startet på blokfløjte. Det giver et godt grundlag for node- og rytmelære. Og hvis du en dag vælger klarinet, saxofon eller tværfløjte vil du kunne genkende mange greb, dvs. måden at tage tonerne på. Med tiden lærer du hele familien ’Blok’ at kende: sopran, alt, tenor og bas og kan spille med i musikskolens blokfløjteorkestre.

    Du skal være indstillet på at øve dig derhjemme.
    Du kan spille blokføjte fra 2. klasse, eventuelt tidligere.

     Tilmeld

     Begynderblokfløjte, op til 4. klasse

    Hold udbydes her:
    Børkop: Englystskolen og Fælleshåbsskolen i Gauerslund
    Give: Firkløverskolen i Give og Thyregod skole
    Jelling: Bredagerskolen
    Egtved: Musikhuset i Egtved 
    Vejle: Søndermarksskolen i Vejle og Domus.

    Undervisningen foregår i hold med 6-8 elever i 45 min/uge.

    Blokfløjte kan købes i musikskolen.

    Du skal være indstillet på at øve dig derhjemme. 

     Tilmeld

  • Cello

    Solo

    Celloen tilhører de strygere, der har dybe toner, og den er så stor, at den må stå på gulvet. Sammen med violinen er den fundamentet i det klassiske symfoniorkester. Alle strygerinstrumenterne er alsidige instrumenter, der egner sig til både klassisk, jazz- og folkemusik. I musikskolen tilbyder vi flere forskellige muligheder for strygersammenspil.

    Undervisningen udbydes i Vejle-afdelingen.

    Du skal være indstillet på at øve dig derhjemme.
    Du kan spille cello fra 2. klasse, eventuelt tidligere.

    Hør cellospil her: https://youtu.be/j7Uk8-m6sLA

    Tilmeld

  • El-bas

     El-bassen har en vigtig rolle i sammenspil. Den samarbejder rytmisk set med trommerne og samtidig er den basis i det harmoniske forløb, det vil sige som bund i akkorderne på guitar og keyboard. 

    Du får undervisning i teknik, i toner og nodeværdier samt i akkorder/becifringer/harmonier/basnoder. Du har medindflydelse på, hvilken musikgenre vi arbejder med.

    Vi anbefaler, at man spiller guitar i 1-2 år og kan spille med barrégreb inden man evt. starter på el-bas.

    Du skal være indstillet på at øve dig derhjemme.
    Du kan spille el-bas fra 4. klasse.

    Tilmeld

  • El-guitar

    El-guitaren bruges især indenfor rytmiske sammenspil i langt de fleste stilarter.

    Det anbefales, at man spiller guitar i 1-2 år (se nedenfor) og at man kan spille med barrégreb inden man evt. starter på el-guitar. 

    Du skal være indstillet på at øve dig derhjemme.
    Du kan spille el-guitar fra 4. klasse.

    Tilmeld

  • Fagot

    Fagotten er det dybeste træblæserinstrument. Fagotten bruges mest i kammermusik (fx blæserkvintet) eller i symfoniorkester og knap så meget som soloinstrument. Den er lidt tung at stå med, så du skal helst være 10 år før du begynder at spille fagot.
    Der er flere sammen-spilsmuligheder for fagot: kammermusik i små ensembler eller i skolens symfoniorkester og forskellige  projekter. 

    Undervisningen udbydes i Vejle-afdelingen.

    Du skal være indstillet på at øve dig derhjemme.
    Du kan spille fagot fra 3. klasse.

     Hør fagotspil her: https://youtu.be/VSquYWKu2SI

    Tilmeld

  • Guitar - solo, begynderhold og Guitar Safari

    Solo

    Al musik kan spilles på en guitar, f.eks. klassisk, folk, pop, rock, blues, latin, jazz og heavy!  
    Det forventes at man efter ca. 1. års undervisning tager del i et af de sammenspilstilbud som musikskolen tilbyder. Undervisning i guitar tilbydes fra 2. klasse. Fra ca. 4. klasse begynder en specialisering i diverse stilretninger, og dette er også tidspunktet hvor faget el-guitar normalt tager sin begyndelse. Det tilstræbes at give eleverne oplevelser, der er guitarrelevante (koncerter, kurser, foredrag, rejser mv.). 

    Du skal være indstillet på at øve dig derhjemme.
    Du kan spille sologuitar fra 2. klasse.

    Følgende gælder for guitarundervisningen i Børkop:
    Du kan gå til solo-undervisning fra 4. klasse. Hvis du går i 2. - 3. klasse, vil du blive tilbudt Guitar Safari (hold-undervisning, se nedenfor).

    Hør guitarspil her: https://youtu.be/q3vBgpR8bTk

     Tilmeld

     Begynder Guitar 3.-4. klasse

    Holdene udbydes her:
    Egtved: Musikhuset i Egtved, Ødsted skole, Øster Starup Skole, Øster Nykirke skole
    Jelling: Bredagerskolen

    Begynderguitar er for dig, der gerne vil starte på guitar, og som senere regner med at fortsætte på dette instrument i musikskolen.

    Undervisningen foregår på hold med 6 – 8 elever i 45 min/uge.

    Der er gratis udlån af instrument.

    Du skal være indstillet på at øve dig derhjemme.

     Tilmeld

    Guitar safari

    Holdene udbydes her:
    Børkop: Fælleshåbsskolen i Gauerslund
    Vejle: Domus (musikskolen)

    Tag guitaren med på en spændende rejse ind i musikkens verden. Guitaren er i centrum, men vi udforsker hele musikjunglen ved hjælp af forskellige spil og vi bruger nogle musikprogrammer på pc, fx Music Work Out, node- og hørelæreprogram der træner en lang række grundlæggende færdigheder, hvor musikteori foregår som leg og spil.

    Holdstørrelsen vil være på 6 til 8 børn.

    Holdtilbud gælder for 2.-3. klasse incl., og vi forventer, at der oprettes 2 alders-opdelte hold.

    Tilmeld

  • Kirkeorgel - solo og begynderhold

    Solo

    Gi´r du den gas ved tangenterne?
    Som verdens største instrument rummer orgelet et hav af muligheder.
    Der er 500 års god musik at spille både solo og i samspil med andre.
    Du lærer at spille med både arme og ben - og det er sjovt at

    Undervisningen, der er soloundervisning i 25 min., foregår i Mølholm Kirke ved organist Vibeke Astner.

    Forkundskaber: Ingen - men du skal være indstillet på at øve dig på klaver derhjemme.

    Du kan starte på faget fra 5. klasse.

     Tilmeld

    Begynder kirkeorgel 3.-5. klasse 

    Udbydes her: Mølholm Kirke, Vejle

    Forkundskaber: Ingen - men du skal kunne øve dig på klaver hjemme.

    Undervisningen foregår på hold med op til 3 elever i 45 min/uge.

    Tilmeld

    Underviser: Vibeke Astner

     

  • Klarinet - solo og begynderhold

    Solo

    Klarinetten er et spændende instrument fra træblæserfamilien. Det er et meget alsidigt instrument som anvendes både i klassisk og rytmisk musik. Klarinetten er fast medlem af symfoni– og harmoniorkestre, men høres ofte også i jazz-orkestre. Man kan starte fra 9-10 års alderen, lidt afhængigt af fingrenes størrelse. 

    Du skal være indstillet på at øve dig derhjemme.
    Du kan spille klarinet fra 3. klasse.

     Tilmeld

    Begynder Klarinet - op til 4. klasse

    Holdene udbydes her:
    Børkop: Fælleshåbsskolen i Gauerslund
    Egtved: Musikhuset i Egtved
    Give: Firkløverskolen i Give og Thyregod skole 
    Jelling: Bredagerskolen
    Vejle: Domus (musikskolen)

    Begynderklarinet er for dig, der gerne vil starte på klarinet, og som senere regner med at fortsætte på dette instrument i musikskolen.

    Undervisningen foregår på hold med 4-6 elever i 45 min/uge.

    Der er gratis udlån af instrument.

    Du skal være indstillet på at øve dig derhjemme.

    Tilmeld

  • Klaver - solo og begynderhold

    Solo

    Klaveret er fantastisk som soloinstrument, og lige velegnet til at spille alle musikgenrer på, klassisk, jazz, pop/rock osv. Det egner sig også fint til små ensembler, som akkompagnement til sang og i større sammenhænge som bigband eller hovedinstrument i klaverkoncerter med symfoniorkester.
    Når du er optaget i musikskolen på klaverfag, forventer vi, at du anskaffer/lejer et brugbart klaver. Det kan evt. i begyndelsen være et el-klaver.

    Hvorfor ikke bare øve klaver på keyboard?

    Du skal være indstillet på at øve dig derhjemme.
    Du kan spille klaver fra 2. klasse, eventuelt tidligere.

    Tilmeld

    Hør klaverspil her: https://youtu.be/hLArRbxOOk8

     


    Begynder Klaver 3.-4. klasse

    Holdene udbydes her:
    Børkop: Englystskolen og Fælleshåbsskolen i Gauerslund
    Jelling: Bredagerskolen

    Begynderklaver er for dig, der gerne vil starte på klaver, og som senere regner med at fortsætte på dette instrument i musikskolen.

    Undervisningen foregår på hold med 3 elever i 45 min/uge.

    Du skal være indstillet på at øve dig derhjemme.

    Tilmeld

  • Kontrabas

    Kontrabassen er et af de mest alsidige instrumenter man kan spille på, fra klassisk symfoniorkester over folkemusik til pop, jazz og sågar elektroniske genrer. Med sin fyldige tone danner den et godt fundament i enhver sammenhæng. Den fås ligesom de andre strygerinstrumenter i små størrelser, så børn kan spille på den og musikskolen har kontrabasser i alle størrelser til leje. Du kan starte med soloundervisning fra 8-9 års alderen. I musikskolen tilbyder vi flere forskellige muligheder for strygersammenspil.

    Undervisningen udbydes i Vejle-afdelingen.

    Du skal være indstillet på at øve dig derhjemme.
    Du kan spille kontrabas fra 3. klasse.

    Tilmeld

  • Marimba

    Marimba, vibrafon, xylofon og klokkespil er de melodiførende instrumenter i slagtøjsfamilien. 

    Gennem musik i mange forskellige genrer går vi på opdagelse i instrumenternes utallige klangmuligheder.
    Da tonerne (tasterne) er placeret som på et klaver, vil dette i starten kunne bruges
    som øve-instrument.

    Slagtøjs-undervisning udbydes i Give-afdelingen og Vejle-afdelingen.

    Du skal være indstillet på at øve dig derhjemme.
    Du kan spille marimba fra 2. klasse, eventuelt tidligere.

    Hør marimbaspil her: https://youtu.be/L7fzfXfETGk

    Tilmeld

  • Obo

    Oboen er et spændende blæseinstrument fra træblæserfamilien, som vil kunne fange flere elevers interesse. Den minder om en klarinet, og den er uundværlig i symfoni- og harmoniorkester, hvor den ofte er det melodiførende instrument. Der er mange muligheder for sammenspil med andre instrumenter.
    Det vil være en fordel at have spillet på f.eks. blokfløjte, inden man starter på oboen. Det er dog ikke noget krav.

    Faget udbydes i Vejle-afdelingen.

    Du skal være indstillet på at øve dig derhjemme.
    Du kan spille obo fra 3. klasse.

    Tilmeld

  • Sang

    Sangstemmen er det eneste instrument vi alle har, og den er helt unik. Sang kan bruges i koret, bandet, kirken, musicalen, teatret, operaen eller bare i badet. Går du til sang, lærer du at bruge stemmen på en god og sund måde. Vi arbejder både med din sangteknik og med din musikalitet indenfor både klassisk og rytmisk. 

    Du skal være indstillet på at øve dig derhjemme.
    Du kan få undervisning i solosang fra 11 år.

    Faget udbydes i følgende afdelinger: Egtved og Vejle.

    Tilmeld

     Hør klassisk sang her: https://youtu.be/UZfMvyU7ZDM

     

  • Saxofon - solo og begynderhold

    Solo

    Saxofonen består af en hel familie af instrumenter med sopransaxen som den mindste, derefter alt-saxen, som er den mest udbredte, tenor-saxen, baryton-saxen og bas-saxen. Her på musikskolen er det især alt- og tenor-sax, der undervises i. Men man vil også nu og da kunne møde en enkelt barytonsax. Du kan spille på saxofonen i stort set alle musikalske genrer, som eksempelvis rock-, jazz- og klassiske sammenhænge.

    Du skal være indstillet på at øve dig derhjemme.
    Du kan spille saxofon fra 3. klasse.

    Tilmeld

    Hør saxofonspil her: https://youtu.be/ZY2Jvwk1sZk

     

    Begynder Saxofon - op til 4. klasse

    Holdene udbydes her:

    Egtved: Musikhuset i Egtved
    Give: Firkløverskolen i Give og Thyregod skole
    Jelling: Bredagerskolen

    Begyndersaxofon er for dig, der gerne vil starte på saxofon, og som senere regner med at fortsætte på dette instrument i musikskolen.

    Undervisningen foregår på hold med 4-6 elever i 45 min 

    Der er gratis udlån af instrument.

    Du skal være indstillet på at øve dig derhjemme. 

    Tilmeld

  • Slagtøj

    Slagtøj omfatter de melodiførende slagtøjsinstrumenter (marimba, vibrafon, xylofon og klokkespil) samt trommesættet. Med tiden vil flere og flere af det store udbud af slagtøjsinstrumenter blive inddraget. Slagtøj bruges i såvel rytmiske som klassiske sammenhænge.

    Slagtøjs-undervisning udbydes i Give-afdelingen og Vejle-afdelingen.

    Du skal være indstillet på at øve dig derhjemme.
    Du kan spille slagtøj fra 2. klasse, eventuelt tidligere.

    Tilmeld

  • Trommesæt og percussion

    Trommesættet er et lille orkester i sig selv med bas, diskant og mellemtoner i form af stortromme, lilletromme, tamtams og bækkener. Lær det hele fra bunden med slagteknik, motorik, koordination af hænder og fødder, dynamik og rigtig brug af kroppen ved trommesættet. Vi spiller både efter noder og gehør, og lærer alle stilarter fra pop/rock til avanceret jazz. Øvrige percussion-instrumenter kan evt. indgå som en lille del af undervisningen. 

    Du skal være indstillet på at øve dig derhjemme.
    Du kan spille trommesæt fra 2. klasse.

    Tilmeld

  • Trompet

    Solo

    Trompeten er det højst klingende messinginstrument og bliver brugt i mange forskellige musikalske genrer fra klassisk musik over jazz til funk, rock og pop.
    Hvis du vælger at tilmelde dig trompet er der også mulighed for at starte på følgende instrumenter i trompet-familien: Kornetten er kortere og bredere i rørene. Althornet, trompetens storebror, ligner en minituba. Barytonhornet eller tenorhornet er en basun i tubafacon og spiller i et halvdybt leje.

    Faget udbydes i følgende afdelinger: Børkop og Vejle.

    Du skal være indstillet på at øve dig derhjemme.
    Du kan spille på trompet fra 3. klasse.

    Tilmeld

    Hør trompetspil her: https://www.youtube.com/watch?v=Zc4-fNGeFps

     

  • Tværfløjte - solo, begynderhold og suzuki-tværfløjte

    Solo

    Tværfløjten er et meget alsidigt blæseinstrument, der bruges i både klassisk, pop/rock og jazzmusik. Når man spiller tværfløjte trykker man på de mange klapper, for at ændre på tonehøjden. Vi spiller næsten altid melodier, og der er skrevet en masse musik for vores instrument. Man kan hurtigt spille sammen med andre i alle mulige sammenhænge.

    Du skal være indstillet på at øve dig derhjemme.
    Du kan spille tværfløjte fra 3. klasse, eventuelt tidligere.

    Tilmeld

    Hør tværfløjtespil her: https://youtu.be/8IVBi-JolVo


    Begynder Tværfløjte op til 4. klasse

    Holdene udbydes her:

    Børkop: Englystskolen og Fælleshåbsskolen i Gauerslund
    Egtved: Musikhuset i Egtved

    Give: Firkløverskolen i Give og Thyregod skole
    Jelling: Bredagerskolen
    Vejle: Domus (musikskolen)

    Begyndertværfløjte er for dig, der gerne vil starte på tværfløjte, og som senere regner med at fortsætte på dette instrument i musikskolen.

    Undervisningen foregår på hold med 4-6 elever i 45 min/uge. 

    Der er gratis udlån af instrument.

    Du skal være indstillet på at øve dig derhjemme.

    Tilmeld


    Tværfløjteundervisning efter Suzuki-metoden

    Den japanske violinist Shinichi Suzuki's pædagogiske principper bygger på den kendsgerning, at alle er medfødt musikalske. Ved at lytte og efterligne det hørte, er vi i stand til at lære vort modersmål perfekt.
    På samme måde er det også muligt at lære at spille, men barnet må have de rette stimulerende oplevelser, for at de medfødte anlæg kan udvikles.
    Derfor er det også nødvendigt, at mindst én voksen deltager i den ugentlige undervisning, for nænsomt at kunne hjælpe og vejlede barnet hjemme.

    Faget udbydes i følgende afdelinger: Børkop og Vejle. 

    Tilmeld

  • Valdhorn

    Solo

    Valdhornet er et dejligt instrument med en smuk lyd, der kan bruges i mange slags orkestre. Der er ikke ret mange, der vælger dette instrument, så hvis du lærer at spille på det, vil du i resten af livet kunne vælge og vrage, hvilket orkester, du vil spille med i!

    Faget udbydes i Vejle-afdelingen.

    Du skal være indstillet på at øve dig derhjemme.
    Du kan begynde at spille valdhorn fra 3. klasse.

    Tilmeld

  • Violin - solo og begynderhold

    Solo

    Violinen er et strygerinstrument i familie med bratsch, cello og kontrabas. Musikskolen råder over instrumenter i små størrelser, som passer til selv helt små børn.
    Alle strygerinstrumenterne er alsidige instrumenter, der egner sig til både klassisk-, jazz- og folkemusik.
    Der er mange muligheder for sammenspil på dette instrument.

    Faget udbydes i følgende afdelinger: Børkop, Jelling og Vejle.

    Du skal være indstillet på at øve dig derhjemme.
    Du kan begynde på violin fra du er 5 år.

    Tilmeld

    Hør violinspil her: https://youtu.be/HiPucjD7xu0


    Begynder Violin 3.-4. klasse

    Holdene udbydes her:
    Jelling: Bredagerskolen
    Vejle: Kirstine Seligmanns skole og Domus (musikskolen)

    Begynderviolin er for dig der vil starte på violin og som regner med senere at fortsætte på dette instrument.

    Undervisningen foregår på hold med 4-6 deltagere i 45 min/uge. I visse tilfælde kan vi lave mindre hold på kortere lektionslængde (uændret pris).

    Der er gratis udlån af instrument.

    Du skal være indstillet på at øve dig derhjemme.

    Tilmeld